![]() | ||
|
|
OM POSTTRAUMATISK STRESSTILSTAND (PTSD) EFTER VOLDSOMME OPLEVELSER Når man har været ude for noget meget voldsomt, kan tankerne om det som er sket fylde meget. Selvom det er pinefuldt at tænke på det man har oplevet, er det som om man er tvunget til at genopleve det igen og igen for sit indre blik. Man kan få mareridt og flash backs, sove dårligt og blive deprimeret og angst. Trafikulykker, vold fra sin partner, overgreb, incest, overfald, trusler på livet, nærulykker, vold på arbejdet og lignende oplevelser, kan bearbejdes med hjælp fra en psykolog, så man kan komme videre med sit liv. Kognitiv terapi kan være en god hjælp til at få bearbejdet tankerne omkring det der er sket. Gennem kognitive metoder hjælper psykologen dig til at tænke anderledes om det som er sket, og du kan få din selvtillid og dit selvværd tilbage. Hypnose kan være en støtte til at hjælpe den del af en selv, som er kommet til skade, og finde sin indre styrke frem igen.
|
![]() |
| PTSD eller posttraumatisk belastningreaktion kan optræde efter vold, voldtægt, ulykker, alvorlig sygdom, at være udsat for bilulykker, togulykker, flyulykker, eller overvære noget voldsomt. Samtaleterapi hos en psykolog, herunder kognitiv terapi, kan være en god behandling for PTSD. Ubehandlet er PTSD ofte en kronisk tilstand. Man kan have PTSD i årevis, fordi man ikke har lyst til at tænke på de erindringer, der alligevel trænger sig på. |
||