![]() | ||
|
|
OM SCENESKRÆK, SOCIAL FOBI, EKSAMENSANGST, ANGST VED AT TALE VED MØDER & UNDERVISE, De fleste af os har fra tid til anden brug for at kunne præstere noget, mens andre ser på. Det kan være at holde en præsentation ved møder på arbejdet, give sin mening til kende i en gruppe, gå op til en vigtig eksamen, fremlægge i klasseværelset som elev, eller undervise som lærer eller foredragsholder. Nogen af os har det dårlig med sådanne situationer. Det er typisk mennesker der stiller store krav til sig selv, mennesker der er dygtige og kompetente til deres arbejde og ved hvad de burde kunne præstere, eller mennesker med dårligt selvværd eller manglende selvtillid. Typisk viser problemerne i sig form af anspændthed og hjertebanken. Man kan få kvalme eller en følelse af at skulle besvime, eller man kan blive ekstremt anspændt. Ofte forestiller man sig i forvejen, hvordan man vil stå til mødet eller den vigtige eksamen og være så nervøs, at klappen går ned, og man kan levende se for sig, hvordan andre vil reagere.. Man kan blive ret irriteret på sig selv over denne reaktion. Man ved jo med sig selv, at man godt kan og har noget at bidrage med, men nerverne svigter, og man klarer ikke situationen nær så godt som man kunne, hvis man ikke var nervøs og fokuseret på hvad andre tænker om en. Der er tale om en form for social fobi. Social fobi er en frygt man føler, når andre ser på en, og man er nervøs for hvad de tænker om en. En psykolog kan hjælpe med at undersøge årsagen til ens angst og anspændthed gennem kognitiv terapi. Det drejer sig om at forstå sin angst og kæmpe imod den, så man kan fungere godt. I samarbejde med psykologen kan man også vælge at supplere terapien med hypnose, hvor man kan arbejde med den skræmmende situation fra trancens afslappede og behagelige sindstilstand, og aflære sin angst. Min erfaring er, at denne kombination er særdeles effektiv, og jeg har anvendt den med elever i de store skoleklasser og i gymnasiet. Som regel går de unge flere karakterer op, når de kan vise, hvad de faktisk duer til. Jeg har også erfaring med at anvende metoden på ph.d.studerende, der står overfor den afsluttende eksamen, med godt resultat. Endelig er metoden god til mennesker, der gerne vil præstere bedre på deres arbejde, ved fremlæggelser på møder og konferencer etc. Det er en god ide at få optaget sin hypnose og få den med hjem på en CD. Man kan herved forstærke resultatet og evt. genopfriske det efter nogen tid. |
![]() |
| Social fobi er en udbredt angstlidelse. Social fobi handler om, at man er bange i sociale situationer, hvor man er genstand for andres opmærksomhed og føler sig kritisk iagttaget. Social fobi er pinefuldt og hæmmende, men heldigvis kan det behandles effektivt hos en psykolog. Kognitiv terapi er den bedste psykoterapi mod social fobi. Her lærer du at analysere din angst på en nøgtern måde, og håndtere den bedre. Kognitiv terapi hos en psykolog er en effektiv måde at aflære gamle tankemønstre. Med hypnose kan vi gennemgå den situation, du er nervøs ved, og du kan få optaget en CD til at behandle dig selv med. Selvhypnose er effektiv mod social angst, eksamensskræk, og sceneskræk. Du kan opleve at stå frem uden at mærke angstsymptomer. |
||