 | ||
|
|
OM SPISEFORSTYRRELSER, ANOREKSI, OVERSPISNING OG BULIMI Når man har en spiseforstyrrelse, kan man ikke spise normalt. Mange har diskrete spiseproblemer, som handler om at man jævnt hen spiser for meget. Man kan ikke sige nej, når man sidder ved et veldækket bord, og lover sig selv at motionere og ingenting spise - i morgen. Man går i slikskuffen eller køleskabet, når ingen andre ser det. Det virker som om det gælder om at spise den lækre mad, mens chancen er der. Man køber alt det forkerte i supermarkedet, og man spiser det, også selvom man i forvejen er overvægtig. Mennesker med PCO (polycystisk ovariesyndrom) har særlige udfordringer i denne retning, da de har ekstra svært ved at holde vægten nede. Hvis man har anoreksi, har man det dårligt med at spise, og føler skyld over at gøre det. Det vigtigste i ens liv er at tabe sig, fordi man føler at man er på rette vej når vægten går nedad. Man kan godt føle sig tyk, selvom man vejer under 40 kg. og er skelettynd. Man synes selv, at man er pæn, og bliver gladere jo tyndere man er. Man vejer sig flere gange om dagen, og hvis vægten er gået opad, bliver man ulykkelig. I virkeligheden er man ikke særlig glad for sit liv, bortset fra når man har tabt sig. Nogle har det modsatte problem: man spiser alt for meget, enten fordi man kun har det rigtig godt når man spiser, fordi man føler et indre pres for at holde ensomme festmåltider for derefter at kaste det hele op igen - måske mange gange hver dag - eller for at straffe sig selv for at være så "svag". Det kaldes bulimi. For at slippe af med kalorierne igen motionerer man, bruger mange afføringsmidler, eller kaster op med vilje. Vægten stiger, måske ser man oppustet ud fordi man kaster meget op, og man kommer til at hade sig selv stadig mere. Det er som regel forbundet med dårligt selvværd at have bulimi, og mange tier helt stille med det, fordi de skammer sig over sig selv. De fleste mennesker, der søger hjælp for spiseforstyrrelser, er unge kvinder i de sene teenageår eller først i tyverne, men man kan have haft en spiseforstyrrelse i mange år før man søger hjælp. Mange mænd har dog også spiseforstyrrelser, i form af at være alt for glade for god mad, og bliver lidt for godt i stand. Ved hjælp af kognitiv terapi kan psykologen være en hjælp til at få orden på tankerne omkring spisning og krop, og få et mere afbalanceret forhold til mad. Man kan undersøge sin negative tænkning og vende den til en mere realistisk og positiv tankegang, og dermed få større handlemuligheder. Mange med spiseforstyrrelser har dårlig selvtillid og dårligt selvværd, og måske en vanskelig opvækst bag sig. Samtaler hos en psykolog kan hjælpe til et bedre selvværd, og dermed at få hold på spiseforstyrrelsen. Hypnose kan også være en hjælp ved spiseforstyrrelser. De følelser, man forsøger at kontrollere og fjerne ved hjælp af maden skyldes ofte oplevelser, man har haft tidligere i livet. Man kan finde frem til sådanne oplevelser og bearbejde dem, og dermed få et mere afslappet og naturligt forhold til mad.
|
 |
| En psykolog kan behandle anoreksi / anorexi / bulimi / binge eating med samtaler, især ud fra kognitiv terapi. Kognitiv terapi er virksom overfor de negative tanker, der vedligeholder spiseproblemerne. Psykologen kan hjælpe anorektikeren / bulimikeren med psykoterapi som retter sig mod årsagerne til spiseforstyrrelsen. Ved hjælp af hypnose kan man afdække barndomsoplevelser, som ligger under spiseforstyrrelsen, og bearbejde dem med kognitiv terapi. Hypnose kan også være et psykoterapeutisk redskab til at bearbejde årsager til anoreksi / anorexi / bulimi, som ligger tilbage i barndommen, ligesom kognitiv terapi er virksomt. |
||