Lægehenvisning

Lægehenvisninger til psykolog bliver givet med en række forskellige begrundelser:

  • Har været udsat for et fysisk overgreb, vold eller røveri, eller overværede det.
  • Er blevet krænket seksuelt, og har fået overskredet dine grænser.
  • Har været ude for en ulykke, i trafikken eller andre steder – f.x et fald, hvor du slog dig slemt.
  • Er nærmeste familie til en, som har en alvorlig fysisk sygdom. Det kan f.x være gigt, kræft, eller blodpropper.
  • Selv har en alvorlig fysisk sygdom.
  • Er nærmeste familie til en, som har en psykisk sygdom. Det kan f.x være en som er deprimeret eller angst, føler sig forfulgt, eller er kronisk vred og forurettet.
  • Har mistet en person, som stod dig nær, ved dødsfald.
  • Har forsøgt selvmord.
  • Som barn eller ung (før du blev 18 år) har været ude for, at nogen overtrådte dine grænser seksuelt, måske begik overgreb mod dig.
  • Opfylder kriterierne for depression, målt hos lægen. Behandlingen er gratis hvis du er mellem 18 og 24 år.
  • Opfylder kriterierne for angst, målt hos lægen. Behandlingen er gratis hvis du er mellem 18 og 24 år.

Din henvisning må ikke være ældre end tre måneder, når du henvender dig til psykologen.

Udover almindelige samtaler i min praksis tilbyder jeg samtaler over telefon og video, og som gåture i mark og skov.

Jeg kan tilbyde videokonsultationer over sundhed.dk på din computer, eller over FaceTime hvis du har en iPhone eller iPad. Facetime er krypteret og gratis. Jeg tilbyder også telefonkonsultationer, og har i 2020 konstateret at telefonterapi fungerer meget bedre end jeg troede – sådan kan man blive positivt overrasket.

Fordelene ved online terapi er mange: du slipper for tid og udgifter til transport, og kan sidde i din egen stue. Det er nemt, og følelsen af nærvær er næsten som hvis du sad i mit kontor. Mange vælger at tage en telefonkonsultation og gå en tur mens de taler med mig. Du kan placere din aftale med mig midt i en arbejdsdag, hvis du har mulighed for at forlade arbejdet en times tid. Det giver fleksibilitet. Bor du langt fra mig, har du stadig mulighed for at gå hos mig – jeg tager imod klienter fra hele landet, og din henvisning kan anvendes i hele landet.