Mere om angst

Angst kan ligesom smerte stamme fra mange forskellige problemer. Det kan vise sig som panikanfald, generaliseret angst, social angst og fobisk angst. Der findes også former for angst, som viser sig ved depression eller andre psykiske lidelser.

Panikanfald

Et panikanfald er en meget skræmmende oplevelse. Første gang kommer det ofte tilsyneladende uden ydre anledning. Man oplever en intens frygt, ledsaget af tegn på at kroppen forbereder sig på at kæmpe eller flygte. Hjertet slår hårdt, musklerne ryster, vejrtrækningen bliver overfladisk, og man fryser eller sveder. Man kan opleve svimmelhed, kvalme, en følelse af at være ved at blive kvalt, og en ret ubehagelig følelse af at alting er uvirkeligt. Tankerne er kaotiske, og man tænker kun på at komme væk fra den fare man ikke kan forstå.

Der kan gå et stykke tid før næste panikanfald opstår, men ofte kommer der flere, og de kan komme stadig hyppigere. Hurtigt opstår der en angst for angsten, hvor man er meget bange for at få et nyt anfald, og forsøger at gardere sig imod det det ved undgå steder hvor man har haft et panikanfald, eller hvor det ville særlig pinligt at få et. Man kan blive bange for at der er noget alvorligt galt med ens krop (at man fx har dårligt hjerte), eller at man er ved at tabe kontrollen over sit sind og blive sindssyg.

Ubehandlet kan panikanfaldene betyde, at man isolerer sig hjemme og ikke kommer ud i årevis. Man bliver ude af stand til at tage offentlige transportmidler, eller færdes ude uden en ledsager. Livet kommer til at foregå på angstens betingelser.

Heldigvis er panikangst en lidelse, som hverken fører til hjertesvigt eller sindssyge. Den er ret almindelig, og kan behandles effektivt med kognitiv terapi.

Generaliseret angst

Når man har generaliseret angst, bekymrer man sig om alt, og er vedvarende ængstelig. Det er altså ikke særlige situationer, som volder problemer, men livet som sådan. Man tager systematisk alle bekymringer på forskud, og kan ikke lade være med at være ængstelig for at det værste skal ske, selvom man godt ved at det ikke er særlig sandsynligt.

Den vedvarende ængstelighed gør, at kroppen hele tiden er parat til at håndtere den fare, som hjernen fortæller den om. Det betyder, at man lider af rysten, muskelspændinger, tendens til at svede, hjertebanken, ørhed i hovedet, svimmelhed, tørhed i munden, og fordøjelsesproblemer. Man kan føle åndenød og kvælningsfornemmelser, og det hele kan føles uvirkeligt, så man bliver bange for at man er ved at blive sindssyg.

Man bliver efterhånden udslidt af hele tiden at være i alarmberedskab, og kan få problemer med at koncentrere sig og huske tingene. Det betyder, at man må anstrenge sig ekstra meget for at klare de daglige gøremål, og hele tiden kæmper mod ængstelsen.

Ubehandlet kan generaliseret angst betyde væsentlig nedsat livskvalitet, manglende glæde og livslyst, og angsten kan skabe problemer i forhold til de mennesker man holder af, fordi man ikke kan holde sin bekymring tilbage.

Heldigvis kan generaliseret angst behandles effektivt med kognitiv terapi, hvor man arbejder med de tanke- og handlemønstre der opretholder angsten.

Social angst

Mennesker med social angst, eller socialfobi som det også kaldes, er bange for at blive kritisk iagttaget af andre. Man kan også være bange for at komme til at gøre noget pinligt i andres nærvær. De pinlige ting handler typisk om, at kroppen forråder ens ængstelse ved at man sveder, ryster på hånden, rødmer, falder om, kaster op o.l. Man kan være ængstelig i dage, uger eller måneder før en frygtet situation. Dette står i modsætning til panikangst, hvor angsten kommer pludseligt og uforudset.

Når man har social angst, kan man være ængstelig i almindelige situationer som når man møder en bekendt på gaden, skal til frokostpause på arbejdet og spise sammen med andre, eller skal sige noget i en gruppe. Man kan blive angst i forbindelse med præstationer som eksamener eller taler, man skal holde, og forberede sig overdrevet meget for at levere en fejlfri præstation.

Social angst ledsages af symptomer på at kroppen får besked af hjernen på, at en farlig situation er nært forestående. Kroppen reagerer med hjertebanken, muskelspændinger, nedsat evne til at fordøje maden, svimmelhed, søvnbesvær, og man kan opleve uvirkelighedsfornemmelse og frygt for at fejle noget alvorligt.

Fobisk angst

Når man har fobisk angst, er man bange for en helt bestemt ting eller situation. Ofte drejer det sig om edderkopper, katte, elevatorer eller andre små rum, eller at flyve. Fobisk angst kan betyde, at man fx foretrækker at gå op til 8. sal i stedet for at tage elevatoren, eller at man tjekker alt for edderkopper. Fobisk angst handler typisk om ting, som man fornuftsmæssigt erkender er ufarlige, men ikke desto mindre føler man en stærk angst blot ved tanken om tingen.

Fobisk angst kan behandles med kognitiv terapi kombineret med det man kalder gradvis eksponering, hvilket vil sige at man på en tryg måde lærer at være i situationen. Ved at tale om det, der gør en angst, kan man ofte finde måder at være i situationen på, simpelthen fordi man tænker anderledes om den.